15 år siden

forspildte kælling, forspildte liv

Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
Det er ikke let
Baru
1 år, 9 måneder siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 3 måneder siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
9 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
6 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
8 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
7 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
11 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
7 år siden
Brakvand
Marie Martin...
10 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
10 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
7 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er med mig. Jeg vågner op og græder nærmest med det samme. Jeg har ferie. Solen skinner, igår var jeg ude at shoppe lidt (fordi jeg er elendig til at bruge penge på mig selv, og tænkte at det var vigtigt og ferieagtigt at gøre det.) Og så drak jeg kaffe med veninde, og efterfølgende var vi herhjemme i min dejlige lejlighed og snakke om sitet til hende, der efterhånden er ved at blive rigtigt fint.

Bagefter kom fyr, havde købt sushi til os, og vi lejede en masse film, og så to og hyggede og grinede og snakkede om dem.

Og så vågner jeg alligevel imorges og er ved at græde med det samme. Fyr synes selvsagt ikke det er fantastisk, men behandler mig alligevel simpelthen så rørende, som om jeg er syg... og i hvert fald elsket. Og jeg føler mig som et utaknemmeligt skarn fordi jeg ikke bare er én stor solstråle.

Jeg har lige været sammen med min søster. Siddet i solen og snakket og hørt hende pludre med hendes nye fyr ... som jeg desværre ikke har så meget tiltro til. Er dog vildt glad på hendes vegne over at han er der, fordi hun så længe har fedtet rundt med de to tyske begge halv-ekser og selv er blevet helt ødelagt i forløbet. Ham her er dansk, ikke helt så gifteklar som de andre, og det tror jeg er godt for hende.

Nå, men mens vi sad der, kunne jeg pludselig mærke tårerne komme op i øjnene, og klumpen stramme til i halsen.

Jeg ved sgu ikke hvad der er galt. Tænkte på min far... min mor har altid sagt, at han har depressive tendenser... det gider jeg ikke have. Men hvis man græder over at have ferie, og sol og søde mennesker omkring sig, så er den sgu ikke god. Livsstilssyge frøken. Tag dig sammen.

Jeg savner J, og jeg kan jo godt se, hvorfor. Han fyldte det hele ud med bekymringer og en eller anden kraftig fornemmelse af at man kæmpede for noget, og så havde han nosser (og god grund) til at påtage sig skyld.

Jeg ved helt ærligt ikke hvordan jeg skal komme igennem 40-50 år mere.

(PMS - lad os bare kalde det det, og heller ikke glemme at det nok er sandt. Store store problemer jeg har... forspildte chance, forspildte kælling, forspildte liv)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget forspildte kælling, forspildte liv er publiceret 21/04-2009 15:03 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.